GrimFest 2026
GrimFest er tre sensommerdage i Brabrand med det bedste inden for dansk musik. Oplev både debuterende talenter fra vækstlaget og etablerede navne, som folder sig ud i øjenhøjde i grønne, intime omgivelser.
Udover musikken kan du ved Undergrim-scenen lade dig underholde af et væld af skæve indslag. Her er der komik med lokale stand-up-spirer, poetry slam, talks og workshops, mens de to skate-områder gløder med både street- og rampeopvisninger.
Stil sulten med lækkerier fra vores foodcourt eller book bord i stemningsfulde Restaurant GrimLauget og sug den hyggelige stemning til dig.
Grimhøjgaard har gennem mere end 20 år dannet de trygge rammer om GrimFest, og gårdens uhøjtidelige, nære atmosfære er varemærket for en festival, der kun har ambitioner om at vokse sig endnu bedre – ikke større.
Vi ses på GrimFest!
Bemærk at partoutbilletter er udsolgt – dagsbilletter sættes i salg til marts

