hvad vil du være når du bliver voksen og hvorfor? Det gælder også dem der er voksne, hvorfor er i blevet det i er, hvis i blevet noget:-) og er man tilfreds med det man er?

 

 

Jeg overvejer fotograf uddannelse, selvom der nok ikke er megen arbejde i det som det ser ud nu, men uanset hvad tror jeg at jeg vil være mega stoked over at ku kombinere en af mine største hobbier med mit job (når nu det er gået op for mig at jeg næppe bliver pro skater). Landskabsfotograf vil for mig være at foretrække.

Derudover overvejer jeg også at forsøge at blive arkitekt. Det virker på mig som et spændene job, og ca hele min familie er/beskæftiger sig med arkitekter og derigennem har jeg fået nogen indblik i faget.


Som lille bonus vil det være noget nær perfekt med noget skateboard/snowboard relateret job, som min indsnævrede verden ser ud lige nu. At arbejde med det vil være bomben, jeg ved ikke hvordan fremtiden ser ud i sådan en branche, men evt. bare til jeg finder ud af hvad jeg i virkeligheden gerne vil, og vel og mærke også tager mig sammen til det. Heldigvis er der "længe" til jeg skal bestemme mig, går kun i 2. G.

 

 

Jeg er godt på vej til at blive til noget nyt sjovt. Jeg vil ikke gå nærmere ind i det, da i så sikkert bare tror at miko for alvor har tabt kæden nu! :D
- Hovedsagen er at der er udvikling på; det er det centrale element for alle menneskers lykke.

Et godt eks.: Rockstjerner som Morrison, Monroe, Hendrix etc. har allesammen to ting tilfælles.

1) De har nået deres drømmes mål i en ekstrem og
2) De er kreperet som følge af mangel på nye mål og dermed mangel på indhold i tilværelsen.

Lykke er et biprodukt af modgang, de rette valg og succes som følge deraf.

 

 

Du glemmer forresten at nævne din ambition om at blive venner med 1/4 af verdensborgerne.
Det er forresten en SEJ plan. ;D

 

 

noget inden for skate, film, musik, billeder eller andet medie :D

 

 

Jeg håber ikke på at blive større end jeg er pt.
Men mit mål er at blive uddannet journalist (i 2011) og senere skrive nogle noveller og bøger.

Mit mål er også at finde et land, hvor jeg kan føle mig hjemme og slå rødder.
Jeg vil gerne nå der til hvor jeg ikke føler at jeg mangler noget. Det kræver for meget arbejde herhjemme.

 

 

Det er mit mål.
Lige nu går det meget godt.

 

 

Grafisk Designer eller Psykolog. Det ville være godt:)

 

 

Først og fremmest vil jeg gerne arbejde sammen med mennesker jeg kan lide. Det tror jeg, er det vigtigste for mig.

Derudover vil jeg gerne:
- Lave pladser, der sjovere at være på end mange af dem, der findes i danmark.
- Lave nyskabende skate områder.
- Tegne spændende bygninger.
- Være med til at lave bøger
- Lave grafisk design
- bygge ting i træ
- Måske lave nogle kunstprojekter - se http://www.simparch.org/ - sådan noget ville være en drøm at få lov til at lave.
- ændre danmarks holdning til offentlige uderum

Og jeg så vil jeg også gerne undgå at kede mig ihjel, ligesom frederik. F.eks. ved at have masser af fritid med min kæreste, mine venner og have tid til at rejse.

Og jeg vil også gerne lære at svømme og blive bedre til at spille jødeharpe

 

 

Ps.

Og skateboarding har helt sikkert medvirket til at jeg er blevet det jeg er.

og jeg er glad for mit arbejde, selvom jeg stadig ikke helt har styr på hvad det er.

 

 

ligeså snart jeg er færdig uddannet et eller andet...enten arkitekt, journalist eller noget andet inden for fysik eller kemi...så vil jeg flytte til england og få mig noget kapital...så vil jeg tage hjem til DK igen og starte en bar op...på hjemmefronten vil jeg have en kone og børn, ikke det der rockstar liv med en ny kvinde hver aften...det er sgu ikke lige mig...

 

 

Brandmand eller astronaut eller tandlæge.

 

 

Hvorfor ikke alle tre? Tandlæge der slukker ild-i-mund med egen måne-praksis?

 

 

Jeg har altid gerne ville arbejde i skatebranchen, fordi jeg, ligesom søren gerne vil arbejde sammen med gode mennesker. Og nu har jeg så arbejdet i skateshop siden 99´og har også været lidt på first distribution, og det har været fantastisk. så mange fine mennesker jeg har lært at kende. uden tvivl noget af det fedeste jeg har kunne få lov til uden at have en uddannelse.
Men nu er jeg så også begyndt at søge nye udfordringer, jeg læser kinesisk og Økonomi på CBS, først var det fordi jeg tænkte at jeg så måske kunne arbejde i skatebranchen på internationalt plan, men er begyndt at overveje at gå ind i arbejde med miljøforbedringer. Men min uddannelse giver mange muligheder? hvem ved? men det er sjovt som vi skatere ofte vælger ting der kan forbinde os til skateboarding. Man ser ikke fodboldspillere i høj grad gå ind i boldbranchen eller svømmere som bliver arkitekter for at præge fremtidens svømmehaller. Det beviser virkelig at skateboarding ikke bare er blevet en sport men stadig er en livstil!
Ej så er der lige Tusse, men det er jo uforklarligt, hvem vil med egen vilje stå med fingrene i andres mund og lugte på dårlig ånde!

 

 

Jeg vil drikke øl på gaden og råbe fisse efter unge piger i stramt tøj.
Eller måske noget arkitektur måske? Nogle forslag?

 

 

Undskyld tusse, men er det ikke et lidt useriøst bud på hvad du vil være? Altså hvis jeg skulle forstille mig dig gammel, ville du set fra mit syn ligne en ligeså tosset og forvirret teenage emo kid - som du ser ud på billedet. Desuden har jeg aldrig set en emo være tandlæge brandmand eller astronat og du opfylder heller ikke de fysiske krav til nogen af uddanelser.

Da jeg var mindre, herskede der i mit hoved ingen tvivl om, hvad jeg skulle - jeg skulle da være pædagog, for jeg elskede små børn. Sådan har jeg det ikke længere. Nu er jeg ikke længere i lykkerus, når et lille barn har smurt pæresovs i hovedet, og jeg får æren af, at vaske det.

skolen kommer der tit folk fra videregående uddannelser og fortæller os, hvad vi skal vælge og hvorfor. For det meste handler det om, at vi skal tage udgangspunkt i vores studieretning, som vi valgte som 15-årige, da vi valgte gymnasium. Studieretningsfagene valgte man efter, hvad man syntes var sjovt lige der. Det gjorde jeg i hvert fald, og jeg havde ikke tænkt over, om lige netop de fag ville give adgang til min drømmeuddannelse.

Nu handler det ikke længere om, hvad man gerne vil lave, men mere om hvad man ud fra sin studieretning og højniveaufag vil få mest ud af. Måske er det for at hjælpe os til hurtigt at vælge det rigtige, men for mig at se, spænder det ben i stedet. For når jeg får at vide, hvad jeg kan komme ind på, bliver jeg stresset over alt det, jeg ikke kan, i stedet for at blive tændt på det jeg har mulighed for.

Jeg har brug for at vælge, som jeg gjorde som lille; efter hvad jeg virkelig godt kan lide, i stedet for hvad der er praktisk og hurtigt for systemet. Jeg er slet ikke klar til at vælge endnu og bliver det nok heller ikke, før jeg har brugt et par år efter gymnasiet på at løbe hornene af og finde ud, hvad der egentlig er mest mig. Og det bliver næppe på baggrund af min studieretning eller valgfag, for jeg vælger nu, som jeg gjorde: da jeg var lille, efter hvad jeg godt kan lide og ikke efter hvad der kan betale sig i min stramt planlagte fremtid.

 

 

RZA - Der er en grund til at vi har login her på WDBM. Det er for at skabe et forum som ikke er domineret af disseri og personlige angreb. Husk det når du poster dine kommentarer. Ellers er jeg nødt til at moderere i dem.
Desuden tror jeg ikke det kræver nogen bestemt fysik at blive tandlæge. Måske på nær at man gerne skal have alle 10 fingre i god behold.

 

 

Du er for vild! Jeg har et konstrastfyldt analog sort/hvid billede, og så er jeg stemplet som "emo"? Pyt med dét, jeg har ikke noget imod at være emo. "Emo" er jo bare en forkortelse for emotional, og det vil jeg da gerne være - alt andet er da kedeligt.
...Hvis du tænker Tokio Hotel emo, så er du for dum. Simpelthen.

Og ja, du lurede mig - det var et "useriøst" bud.
Og undskyld, jeg følte bare, at det var lidt sjovt med de andre folks bud på uddannelse og livsstil. Så jeg tog lidt pis på det, big deal. Hav lidt humór, og stop med at være så alvorlig.

Du siger, at emos ikke kan være tandlæger, men vidste du, at tandlæge"jobbet" har den største selvmordsrate i landet? Nææææ, det gjorde du vist ikke.

Fysiske krav for at være tandlæge? Qué? What'cho talkin' bout, Willis?

Og nu til noget seriøst:
Jeg valgte faktisk studieretning efter, hvilke muligheder jeg ville have bagefter. Jeg ved godt, det lyder tørt, men jeg har en mat-fys-kemi linje med Eng A og Spansk A, og den giver adgang til alle uddannelser, så den tog jeg. Jeg har nemt ved matematik, så hvorfor ikke? Hvis jeg valgte efter, hvad der var sjovt, så havde jeg taget en linje bestående af billedkunst-musik-filosofi. Men sådan fungerer verdenen bare ikke - desværre.

Så dine generaliseringer - lad os kalde dem "båse" - fungerer ikke rigtigt. Jeg ved, at jeg ikke er "undtagelsen" (the one that got away, rebellen, chosen one osv. osv.).

 

 

Premier løjtnant i hæren... Eller landevejsridder som rejser verden rundt med en barnevogn, øl, og et skateboard. I tilfælde af at det skulle blive landevejsridder, så kan man da glæde sig over at være blandt samfundets eneste frie mennesker, og det er vel egentligt ret vigtigt...

 

 

Der er godt nok et stort spring imellem premier løjtnant og landevejsridder. Altså, det er nærmest hinandens modsætninger, hehe.

 

 

Jeg kunne godt tænke mig at være indistruel designer eller lign. Eller så skulle det være fotograf..

 

 

PORNOSTJERNE!

 

 

der er ikke den store forskel på landevejsridder og prmier løjtnant. De besidder begge en god rang!

 

 

også leve af ostehaps - næsten ligesom Ok's fremtid :)