2012 wunderbaum
 
ARTIKLER   GALLERIER   BLADENE   KALENDER   LINKS  

BLOGS:   ANTAGONISTEN   BLOGGAH   ANDEN   ISKØLIG BLOG  
Forum / Skateboarding
02.05.11 / Ramasjang søger en skateboarder til optagelser den
Af Galimathias (Anonym hater) - 13:03
70

Hej alle skatere i Århus og omegn

Jeg kommer fra Ramasjang, og er tilrettelægger på et program der hedder ?99 måder at fange børn på? (afsnit kan ses på dr.dk/monster). Programmet handler om Quizmonster, der forsøger at fange børn på alle mulige forskellige måder, men hvor han altid mislykkes med det. Vi skal til at optage nogle nye afsnit, og den forbindelse søger vi en voksen skater med størrelse 42 i sko (plus minus et nr.) til at være inde i Quizmonster en enkelt optagedag torsdag den 19. maj i Århus. Afsnittet handler om Quizmonster der har lavet et skateboard med raketter på, som han vil bruge til at fange et skaterbarn. Han sætter jagten ind, men lige inden han fanger barnet drejer barnet af, mens Quizmonster forsætter pga. raketterne. De brænder ud midt på en vej, og så bliver Quizmonster kørt over at en lastbil.

Passer du til beskrivelse og har du lyst til at leje med, ville det være en kæmpe hjælp. Vi kan desværre ikke give nogen betaling, da vores budget er minimalt. Men forplejning gives og evt. transportudgifter dækkes.

Håber at høre fra jer:-)

Henvendelser kan sendes til melm@dr.dk

Mvh. Mathias Elmose Andersen
 
 
02.05.11 / Ramasjang søger en skateboarder til optagelser den
Af Per And (Iron And) - 14:36

Så man kan altså få lov at bruge en arbejdsdag i et tåbeligt kostume, legitimere jeres latterliggørelse af skateboarding som kultur, blive "kørt over" af en lastbil, få transportudgifter dækket, lidt mad OG lov til at betale 2300 kroner årligt for at "leje" med "licenspligtige" midler. Det er jo næsten et tilbud, man ikke kan sige nej til. Hvad skulle vi dog gøre uden DR?
 
 
02.05.11 / Ramasjang søger en skateboarder til optagelser den
Af Galimathias (Anonym hater) - 14:51

Det for børn...
 
 
02.05.11 / Ramasjang søger en skateboarder til optagelser den
Af Stær (ÅRHUS) - 15:27

Havde det bare været en str. 11.5 ;)
 
 
02.05.11 / Ramasjang søger en skateboarder til optagelser den
Af franz bna (Skatestopper) - 16:18

mere end nogensinde er der brug for en "like" knap til Per´s indlæg......
 
 
02.05.11 / Ramasjang søger en skateboarder til optagelser den
Af anton-anton (Pro) - 16:51

Bare så ærgelig at monster ikke fanger børnene.
 
 
02.05.11 / Ramasjang søger en skateboarder til optagelser den
Af Rammu (Anonym hater) - 16:56

Hej Mathias,

hvor er du bare en hykler af dimensioner! Hvordan kan du kigge dig selv i spejlet hver morgen inden du går på arbejde? Din arbejdsgiver betaler din løn med tvangsinddrevne penge, hvilket alene burde være nok til at folk med moral og rygrad ville finde sig en anden indtægtskilde.

Tænk hvor nedladende et menneskesyn der ligger bag, når man skal retfærdiggøre overfor sig selv, at det er okay at tvinge sig til produktet af andre folks arbejde (=slaveri per definition) idet man finder at man bedre end dem selv ved, hvad de har brug for af kultur og underholdning.

DR er en anakronisme, som alle undersøgelser viser at folk i større og større grad fravælger. DR burde lukkes omgående, og du skulle tage og prøve at se om du også kan få dig et arbejde i det private erhvervsliv - du ved, der hvor man rent faktisk skal yde noget af værdi, for at blive belønnet...
 
 
02.05.11 / Ramasjang søger en skateboarder til optagelser den
Af Rasmus fra Varde (Legend) - 18:24

@Rammu... rolig nu
 
 
02.05.11 / Ramasjang søger en skateboarder til optagelser den
Af Per And (Iron And) - 19:17

Galimathias - du kunne næppe have valgt et mere passende brugernavn.

Rammu - jeg er helt enig med dig mht. konstruktionen DR, men husk lige at holde en pæn tone overfor andre brugere. Også selvom de er ansat i DR.
 
 
02.05.11 / Ramasjang søger en skateboarder til optagelser den
Af Lange (Scooter geek) - 20:43

Haha, Ramasjang kan ikke stave!
 
 
03.05.11 / Ramasjang søger en skateboarder til optagelser den
Af Søren Jessen (Inliner) - 00:06

Rammu - hvordan kan du kigge dig selv i spejlet efter at have leveret sådan en ureflekteret kommentar? Kan det tænkes at nogle mennesker - herunder naturligvis medarbejderen fra DR - finder værdi i Danmarks Radio? Hvorfor er det moralsk forkert at være ansat af DR? DR som organisation bygger netop på moralske principper om, at alle skal have ret til TV af en vis kvalitet.

Måske skal Galimathias ikke retfærdiggøre overfor sig selv, at han arbejder for DR, fordi han syntes at DR er en samfundsinstitution som er værd at bevare. Måske syntes han blot at et job er et job. Uanset hvad skal han ikke retfærdiggøre noget. Du bør derimod retfærdiggøre din kommentar!

DR er ikke en anakronisme. Derimod har jeg læst undersøgelser der viser, at forbruget af DR's tjenester er ganske højt. Men jeg vil da gerne se de undersøgelser der viser, at folk fravælger DR.

Jeg er desuden ret sikker på, at man som DR medarbejder skal yde noget af værdi for at blive belønnet. Jeg tror ikke man blot møder op og drikker kaffe indtil man går hjem igen. Og hvis du mener, at DR's programmer ikke har nogen værdi, er jeg ret sikker på at der i det konkrete tilfælde vil være en ordentlig røvfuld unger, som er uenige. Derudover kan jeg eksempelvis nævne Bryggeren, Matador og Rejseholdet som eksempler på kvalitet skabt af DR. Eller Kasper og Mandrilaftalen (hvor DR dog kun var platform). Eller stort set alt andet dansk satire af kvalitet.

Per - Jeg er klar over, at du finder det overordentligt svært at skjule dine personlige holdninger, men som journalistuddannet bør du ikke være bannerfører i kampanger mod brugere på et site, som du på et tidspunkt har været ansvarshavende redaktør på. Særligt ikke når det som i dette tilfælde fordrejer en tråds emne.
 
 
03.05.11 / Ramasjang søger en skateboarder til optagelser den
Af Per And (Iron And) - 07:30

Som skater vil jeg altid forholde mig kritisk til udefrakommende, der vil have skatere til at arbejde gratis for - igen - at kunne fremstille skateboarding forkert. Især hvis de kommer fra et statsligt medie, der foregiver at producere noget, ingen kommercielle medier kan gøre (bedre). Uanset hvad andre mener, jeg bør.

Som moderator og chefredaktør vil jeg altid opfordre folk til at holde en sober tone. Vi behøver ikke at angribe hinanden personligt, blot fordi vi er uenige.

Som (kommende) journalistuddanet vil jeg på ingen måde lægge fingrene imellem, når emnet falder på statens medier.
 
 
03.05.11 / Ramasjang søger en skateboarder til optagelser den
Af VLCMSTN (Gnaven pensionist) - 08:32

Jeg er så træt af haters.

Til Per? Hvordan kan man fremstille skateboard forkert? Er der regler på det område og hvor kan jeg læse dem?!!!! Og hvem bestemmer disse regler!?!?!?!

Programmet er for børn så slap lige lidt af....!!!
 
 
03.05.11 / Ramasjang søger en skateboarder til optagelser den
Af Søren Jessen (Inliner) - 09:14

VLCMSTN - Helt enig.

Per - Hvorfor fremstiller det skateboarding forkert, at der er en figur fra et børneprogram, der kører rundt på et raketdrevet skateboard? Måske - og det er i virkeligheden derfor jeg mener du holde dine meninger for dig selv - fremstiller det skateboarding forkert, at man som udefrakommende med en forespørgsel bliver kritiseret fra det øjeblik man opretter sin bruger!? Måske sætter du selv skateboarding i et dårligt lys?

Iøvrigt foregiver DR ikke at producere noget som ingen andre kan. DR er forpligtiget til at producere TV, Radio og Internet, som ingen andre VIL producere. Der er stor forskel.
 
 
03.05.11 / Ramasjang søger en skateboarder til optagelser den
Af Per And (Iron And) - 11:22

-VLCMSTN - Det er jo et spørgsmål om ens opfattelse af skateboarding. Hører der en kultur til, som fortjener en kende respekt, eller gør der ikke? Hvis du virkelig ikke kan forestille dig, hvordan en forkert fremstilling af skateboarding er i mine øjne, kan du for eksempel se dette indlæg på min blog: http://www.wdbm.dk/blog/523.

Og så vil jeg i øvrigt skide på, hvilken målgruppe man har.

Søren - Hvis det var en nybegynder, forælder eller anden, der oprigtigt var interesseret i skateboarding, ville jeg slet ikke fremture på denne måde. Men nu er det jo ikke tilfældet. Det er en repræsentant for et tvangsfinansieret statsmedie (undskyld pleonasmen), der forsøger at lokke en skater til at bruge en dag af sit liv på at arbejde gratis(!) for et medie, han sandsynligvis vil blive tvunget til at betale til resten af sit liv.

Jeg gør mig normalt umage med at holde politik fra denne side, men når en repræsentant for DR selv forvilder sig herind, vil jeg ikke holde mig tilbage. Det plejer repræsentanter for DR heller ikke at gøre overfor mig.

DR optager en plads i markedet, som ingen andre kan (tjene penge på at) udfylde, så længe DR kan finansiere sit jammerlige bras med tvangsindrevne midler og et politisk flertal i ryggen. Der er stor forskel.
 
 
03.05.11 / Ramasjang søger en skateboarder til optagelser den
Af VLCMSTN (Gnaven pensionist) - 12:11

Efter min mening sætter Per skateboarding i et dårligt lys. Der bliver pænt spurgt om der er en skater som vil medvirke i ET BØRNEPROGRAM. Straks bliver Mathias pillet ned og så drejer snakken sig lige pludeslig hen på DR og betaling af licens?!!!

Men Per vil åbenbart gerne sende det signal at skatere er snævertsynet folk som kun vil ha skateboarding for sig selv og ikke dele det med andre.

Hvad fanden sker der - DET ER ET BØRNEPROGRAM!

Spol til 3:55

http://www.youtube.com/watch?v=Jwelf8kOLAw
 
 
03.05.11 / Ramasjang søger en skateboarder til optagelser den
Af Daaters (Breezer) - 12:12

jeg bruger str. 42. jeg elsker ramasjang!
og jeg vil gerne have 500 kr. for det, så er det i orden.

ps. synes det er lidt barnligt at hidse sig sådan op over at de vil bruge et skateboard i et af de bedste programmer i 2010-2011...
 
 
03.05.11 / Ramasjang søger en skateboarder til optagelser den
Af VLCMSTN (Gnaven pensionist) - 12:15

Jeg er så træt af de skatere/personer som mener at de skal bestemme hvad der er godt og skidt for skateboarding!

Troede der var højt til loftet i skateboard-kultueren men der tager jeg åbenbart fejl.....!!!!!!
 
 
03.05.11 / Ramasjang søger en skateboarder til optagelser den
Af Galimathias (Anonym hater) - 12:19

Må sige jeg er lidt overrasket over denne reaktion.

Vi laver det her program fordi vi kan lide at lave det, og fordi der rent faktisk er rigtig mange børn der nyder at se det. Og har en fantatisk dag når de er med på optagelser. I må have jeres holdninger til DR. Det vil jeg ikke blande mig i. Men jeg kommer her for at bede om hjælp, ikke starte en debat. Vi giver børn i hele landet en masse gode oplevelser hver dag. Det synes jeg har stor værdi! Det kunne være der var andre der havde det på samme måde, og som ville hjælpe med at give en masse børn en god oplevelse.

Jeg kan ikke lige se hvad det her har med skildring af skaterkultur at gøre. Det handler om et grønt monster der står på skateboard...Når Quizmonster fisker efter børn med en fiskestang, handler det så om fiskerkultur hvis sådan én fandtes?

I kunne også bare sige nej tak, og så komme videre. Kan ikke lige se hvad den hårde medfart skal gøre godt for. Selvom nogle af jeres kritikpunkter er reelle nok, er mange af dem baseret på et forkert grundlang.

Jeg beklager ulejligheden, og at jeg tydeligvis har trådt nogen over tæerne.


Mvh. Mathias
 
 
03.05.11 / Ramasjang søger en skateboarder til optagelser den
Af VLCMSTN (Gnaven pensionist) - 12:28

Lige præcis Mathias - Helt enig.

Jeg kan ikke lige se hvad det her har med skildring af skaterkultur at gøre. Det handler om et grønt monster der står på skateboard...Når Quizmonster fisker efter børn med en fiskestang, handler det så om fiskerkultur hvis sådan én fandtes? - HELT ENING

Det er pinligt det signal Per + andre har valgt at sende omkring skatere!
 
 
03.05.11 / Ramasjang søger en skateboarder til optagelser den
Af VLCMSTN (Gnaven pensionist) - 12:30

Håber du finder en løsning Mathias!
 
 
03.05.11 / Ramasjang søger en skateboarder til optagelser den
Af Per And (Iron And) - 12:39

Daaters - Hvis du har lyst til at bruge din tid og dine penge på DR, så fyr den af. Men det er på ingen måde barnligt at diskutere, hvorledes skateboarding fremstilles eller DR's tvivlsomme eksistensgrundlag.

-VLCMSTN - Forsøg at overveje, hvordan du får dig selv til at se ud, når du begynder at omtale mig i tredjeperson frem for at fortsætte debatten med mig. Jeg er udmærket klar over, at der er tale om et program for børn. Det ændrer ikke ved, hvem afsenderne er, og hvor lidt hjælp statens tv bør have til at producere deres bras.

Rune forholder sig til forskellige konkurrencer. Ikke til (stats)mediernes fremstilling af skateboarding. Er det virkelig så svært at se, at hver eneste gang skateboarding bliver vist, omtalt osv. i medierne, har det en betydning for (modtagernes opfattelse af) skateboarding? Jeg kaldte kostumet tåbeligt, og det står jeg stadig ved, men det værste vil uden tvivl være de små ting, der kommer til - som for eksempel udtryk som "skateRbørn". Men vi kan jo tage den op igen, når afsnittet er sendt. Og du skal ikke have ondt af Mathias. Hvis ingen vil medvirke frivilligt og uden løn, har DR uden tvivl andre metoder, de kan tage i brug.

Jeg fremlægger blot min holdning til tingene. Du fremlægger din. Ingen bestemmer over andre her. Og det bliver først pinligt, når skatere selv begynder at bruge udtryk som "skateRkultur".
 
 
03.05.11 / Ramasjang søger en skateboarder til optagelser den
Af VLCMSTN (Gnaven pensionist) - 12:50

Undskyld jeg har overtrådt reglerne ved at bruge ordet skateboard-kultur. Fint du har din holdning men derfor kan man vel godt behandle jorunalisten pænt - han spurgte jo bare om hjælp.!!!
 
 
03.05.11 / Ramasjang søger en skateboarder til optagelser den
Af VLCMSTN (Gnaven pensionist) - 12:54

Børnene kan vel også være ligeglad om det er DR, TV2, TV3 eller andre der sender det. Det er jo et program for børn!
 
 
03.05.11 / Ramasjang søger en skateboarder til optagelser den
Af Per And (Iron And) - 12:55

Der er ingen regler. Kun synspunkter.

Og jeg har skam også behandlet tilrettelæggeren pænt. Det er ikke ham, jeg har et problem med, men hans arbejdsplads. Hvis jeg ikke havde behandlet ham pænt, havde jeg reageret ligesom Rammu.

Ja, børnene kan vel være ligeglade.. Indtil de selv bliver tvunget til at betale for DR, selvom de andre lige så godt kan levere alt det, de vil have.
 
1 | 2 | 3 Næste


Kommenter:
Du skal være registreret og logget ind for at kunne skrive kommentarer, indlæg og private beskeder på Wunderbaum.
 
Kalender
Søg
Annoncer
Afstemning
Hvad glæder du dig mest til ved Wunderbaum#10

 Interviews
 Billedgalleriet
 Reklamerne
 Brevkassen
 Anmeldelserne
 Produkterne
 Forsiden
 Den årlige Roskilde artikel
 Check outs
 Alle 160 siders indhold
Stemt i alt: 490

Citatet
"Det skal bare kødby'es væk!"
- Ville Wester om et hofte slam
Kontakt
Online redaktør
Frederik Bengtsson

24 90 90 20

Annoncørinfo

Wdbm.dk udvikles og
drives af:
SUMOstudio
 
CMS website by SUMOstudio