ANTAGONISTEN 01.02.2013 /Riley Hawk Shep Dawgs Volume 3 Part
Riley Hawk (Tony Hawk's søn) har foruden sin part i Bake & Destroy (han har første part i videoen) også filmet en part til homie videoen Shep Dawgs. Imponerende indsats i 2012.
Dette kunne være et godt bud på, hvor skateboarding er på vej hen.
Nu har vi været det hele igennem flere gange.
Er dette nyt?
Eller er intet nyt og alt uoverskueligt?
Døm selv.
Morsomt synes jeg i hvert fald det er.
Den anden dag var det hele positivt og Ron Allen kastede lys over min dag.
Så kom denne video:
Hvad fanden sker der?
Det må absolut være det mest latterlige jeg har set længe. Måske nogensinde.
Hvad helved er det for nogle typer? Hvad sker der for smykkerne?
Og hvad sker der for at have arbejdet så hårdt, at der ikke behøver være et eneste trick med i ens "going pro" klip?
Og bare billedet herover i deres intro grafik. Hvad helved sker der?
Jeg ved godt at DGK er rettet mod 14-16 årige hvide upper middle class kids, som tror de er ghetto ass rappers, men come on...
Jeg troede ikke det kunne blive værre end de små film klip mellem partsne i den nye DGK video, men det kunne det åbenbart.
Tænk ikke over hvor skateboarding er på vej hen, men tænk over hvor det har været... det giver bedre drømme... måske.
Jeg går i seng.
For en uge siden lagde Paradise Wheels en 50 års fødselsdagspart op med Ron Allen.
Det har altid været lidt svært for mig at forstille mig, hvordan det ville være/se ud, når og hvis man skatede som 50 årig.
Faktisk ser det mere street ud end det meste footy jeg har set det sidste års tid. Det er sgi godt gået, og det gør mig glad.
Jeg var lige ved at være bange for, at jeg snart skulle finde knæ og albuebeskytterne frem og kun cruise rundt i en eller anden ligegyldig park.
Ha! Det bliver ikke de næste 13 år!
Jeg ved selvfølgelig godt, at der sidder en kæmpe flok teenagere derude, som synes han er dårlig, og ikke fatter han nogensinde har været pro.
Men vi taler om en makker, der allerede i 80'erne lavede oliie airwalk to boardslide på handrails, og som stadig kan skate street i 2012.
Nu er der lys forude. Ron Allen fyrer den af. Tak!
ANTAGONISTEN 04.01.2013 /En times art - en måned efter
Nu er det en måned siden jeg sidst har posted noget. Det kan enhver se.
Intet nyt der.
De to klip jeg gerne vil dele med jer er heller ikke nye, og det der bliver vist og talt om, er heller ikke nyt.
Det er en dokumentar om forskellige skartists fra 2003.
Se bl.a Don Pendleton, Michael Leon og Eli Morgan Gessner og deres værker i disse to film:
Jeg ved ikke hvordan dette klip med Ørneborgen er gået forbi min næse.
Måske fordi Steven aka. Manhead ikke har gjort mig opmærksom på det?
Eller måske fordi jeg bruger mere tid på instagram @fred_bengtsson nu end på facebook?
Bortset fra det, så er det et dope ghetto-ass-klip og Chris Ørnebjerg er for vild.
Tak til Manhead aka. Son-of-Mick for at poste det.
Jeps, jeg var til Pretty Sweet premieren i LA, og det var FEDT!
På onsdag er der premiere i Kbh og Ålborg, hvor der er gratis entre, give-aways og masser af hygge.
Desværre kommer den allerede på iTunes på tirsdag, men jeg håber at folk har lyst til at komme og se den på det store lærred alligevel.
Ja, den koster selvfølgelig også penge på iTunes... og måske man skulle bruge de penge på Blu-Ray DVDen i stedet? Der følger også en Pretty Sweet bog og bonus DVD med, hvor der er en times ekstra footy. Det er alle pengene værd.
Hvis du ikke har en Blu-Ray afspiller/PS3, så frygt ikke. I Pretty Sweet kassen er der også en almindelig DVD med filmen på.
Herunder har jeg samlet et par nye artikler og videoklip om Pretty Sweet. Der er bl.a et klip fra premieren i NYC, hvor forskellige pro udtaler sig om videoen.
De nye drenge giver gas.
Der er nok at glæde sig til.
Vi ses på onsdag i Cph Skatepark.
Quartersnacks har lavet en anmeldelse af videoen her>>
Thrasher har billeder fra Pretty Sweet pre-party i Arto Saari's pool.
Det glædede mig den anden dag, da jeg så at Sk8rats havde lagt deres West Coast klip op igen. Jeg kunne godt lide "Beware of Sasquatch", og jeg kan godt lide Sk8rats og Cory Kennedy. Oven i det kan jeg faktisk også godt lide Jason Schwartzman. Så West Coast er en god kombo.
I midt 90'erne synes jeg Ricky (Rocky - Phillys borgmester) var den vildeste. Når han skatede switch, så skubbede han også switch. Han lavede lange linjer i streeten. Han var for vild til wallie. Og han brølede så aberne forsvandt fra spotsne. My kinda guy.
Check hans 411 profile - det er snart 20 år siden, det er blevet filmet drenge!
Bøvet er et alt for brugt ord for tiden.
Men her er et klip, der virkelig er bøvet.
Faktisk bør du ikke bruge din tid på at se det, men det er en meget god målstok for, hvad der i virkeligheden er bøvet.
For det første står der i beskrivelsen af klippet:
"Each week a top skateboarder picks their seven favorite YouTube videos and shares one with you each day".
Hvem af disse sinker er en top skateboarder? Lyn-Z var en lille pige, der skatede vert... engang!
Og det var indtil hun blev scoret af hendes top bøvede DC rally/FMX/xtreme team mate Travis.
Men top skateboarder? Hold nu kæft!
Deres youtube picks er også til at lukke op og skide i.
Som der også står i beskrivelsen af klippet:
"It's amazing what you can learn about a person by their taste in YouTube clips!"
Ja, really fucking amazing!
Jeg har netop lært, at man kan være xtreme bøvet på den xtreme RIDE channel.
Hold kæft, hvor kan man hurtigt spilde sin tid.
I morgen har On the Road premiere i DK.
Nogle af jer har sikkert læst bogen ligesom millioner af andre igennem de sidste 55 år.
Forventningerne er store, og filmen har været på vej siden 1979, hvor Francis Ford Coppola erhvervede sig rettighederne.
Nu er den her, og jeg var så heldig at se den i mandag til forpremieren.
Jeg havde skruet forventningerne helt ned, så jeg kunne modtage med åbent sind.
Filmen var ret fin, og jeg forstår, hvorfor de havde valgt at tage de scener med, som udgør filmen - men jeg kedede mig.
Jeg tror det der kedede mig mest var tempoet i filmen. Tempoet i bogen er højere. Det er tempoet i Kerouac's skrivestil, der gør bogen.
Man kan filme nok så mange kilometer landevej i USA, men at fange Kerouac's beskrivelser af landevejen er noget helt andet.
Oven i det havde jeg nok forventet nogle mere fantastiske billeder fra USA.
De unge herrer kører trods alt frem og tilbage over kontinentet et par gange, så mon ikke de skulle komme forbi noget Americana på vejen?
FIlmen er absolut værd at se, og jeg kunne godt lide den - men jeg kedede mig.
Se traileren, læs Oscar Rickett's anmeldelse på Vice og mest af alt LÆS BOGEN!
Hvis du er interesseret i andre beat forfattere/film, så vil jeg langt hellere anbefale Cronenberg's Naked Lunch.
Det er Cronenberg's version, og en omskrivning/genskrivning/mix af flere af Burrough's bøger - men den virker.
Det hele startede her.
Desværre sluttede det også lige her.
Hvad der kunne være så fresh endte med at være så wack.
Heldigvis har vi 411VM's historiske arkiv, som vi kan se tilbage på med nostalgiske øjne.
Til alle jer, der måske ikke har set Jump Off a Building, som der bliver talt meget om i Elissa's Epicly Later'd afsnit, og til alle jer, der gerne vil gense den, så er den her:
Det er stadig en af mine absolut favoritter. Maldonado og BA - ja tak. Men fuck resten af videoen er jo også bare super fresh. Bam burde komme ud og skate noget mere igen. Ed kan man jo heller aldrig fronte på. Og Kerry Getz var på dette tidspunkt den mest sikre kickflipper i universet.
Du har sikkert set ham vælte rundt til Cph Pro og tænkt, at manden er jo helt færdig.
Det er han ikke. Han er Phelper'en. Han har hjertet på det rette sted.
I mine øjne er han Animal Chin - skateboardings sande ånd.
Check disse fire klip og forstå, hvem fænomenet Jake Phelps i virkeligheden er:
Hvis jeg skulle købe et nyt skateboard udelukkende pga. den pro, hvis navn står under boardet, så ville jeg vælge Jake Johnson.
Dejligt at street skating stadig er i live, selvom alle hellere vil se på slasher grinds på et DIY spot.
Check nu dette remix, og smut så ned i din lokale skate park!
