I morgen har On the Road premiere i DK.
Nogle af jer har sikkert læst bogen ligesom millioner af andre igennem de sidste 55 år.
Forventningerne er store, og filmen har været på vej siden 1979, hvor Francis Ford Coppola erhvervede sig rettighederne.
Nu er den her, og jeg var så heldig at se den i mandag til forpremieren.
Jeg havde skruet forventningerne helt ned, så jeg kunne modtage med åbent sind.
Filmen var ret fin, og jeg forstår, hvorfor de havde valgt at tage de scener med, som udgør filmen - men jeg kedede mig. 
Jeg tror det der kedede mig mest var tempoet i filmen. Tempoet i bogen er højere. Det er tempoet i Kerouac's skrivestil, der gør bogen.
Man kan filme nok så mange kilometer landevej i USA, men at fange Kerouac's beskrivelser af landevejen er noget helt andet.
Oven i det havde jeg nok forventet nogle mere fantastiske billeder fra USA.
De unge herrer kører trods alt frem og tilbage over kontinentet et par gange, så mon ikke de skulle komme forbi noget Americana på vejen?
FIlmen er absolut værd at se, og jeg kunne godt lide den - men jeg kedede mig.
Se traileren, læs Oscar Rickett's anmeldelse på Vice og mest af alt LÆS BOGEN!
 

Hvis du er interesseret i andre beat forfattere/film, så vil jeg langt hellere anbefale Cronenberg's Naked Lunch.
Det er Cronenberg's version, og en omskrivning/genskrivning/mix af flere af Burrough's bøger - men den virker.