2014 wunderbaum
 
ARTIKLER   GALLERIER   BLADENE   KALENDER   LINKS  

BLOGS:   ANTAGONISTEN   BLOGGAH   ISKØLIG BLOG   RAMOICAMO  
07.03.2013 / VoresKBH interview
Af: FB
Emil Hvilsom og Laurent Gehin har taget sig tid til at besvare spørgsmål om deres seneste videoprojekt: VoresKBH.

Emil Hvilsom og Laurent Gehin svarer på spørgsmål fra Morten Westh (MW), Nick Bridge (NB) og Frederik Bengtsson (FB).
Hvor intet andet er anført, svarer Emil og Laurent sammen.
  
MW: Fortæl om Rust premieren - frygtede I, at Skrøder ville vælte projektoren i sin brandert?
Vi havde problemer med at finde et passende sted, så RUST blev booket to uger inden premieren. Bestem ikke de mest optimale forhold, men vi have hyret danmarksmesteren i VT til at holde styr på pøblen og projektoren og Laurent til at stå i døren.
 
MW: De fleste har efterhånden skiftet over til spejlrefleks kameraer og FullHD-format, dig selv inklusiv. Har der været nogle udfordringer i det?
Den største udfordring har helt sikkert været at komme af med det gamle SD-kamera.
 
MW: Hvad er fedest: 4:3 eller 16:9?
Der er fordele og ulemper ved begge. Med 4:3 kan man få et mere klassisk raw skateboard-look, som selvfølgelig har sin charm. Men 16:9 er bare federe, da der er mere billede at lege med.
 
MW: Vil I udvide konceptet i fremtiden til f.eks. VoresAalborg eller VoresMiddelfart?
Nej.
 
 
MW: Er din beskedenhed grunden til, at du (Emil) ikke har sidsteparten? Eller er Laurent bare bedre end dig?
Der var ingen, der ville have sidsteparten. Hjalte var parat til at slette alt sit footage, hvis han fik sidsteparten. I sidste ende var det Laurent, der var mand nok til at tage sidsteparten. 
 
FB: Hvorfor? Ligger I alle under for Janteloven, eller føler I alle, at I er for dårlige? Og hvis det sidste er tilfældet, hvorfor så overhovedet filme jer selv skate?
Ja! Janteloven ligger tungt over vores hoveder. 
 
MW: Hvor mange penge har i brugt på USB sticks indtil videre? Og hvad gik der galt?
Vi har personligt ikke hæftet med andet end vores gode idéer. Det har været vores dejlige sponsor, Streetmachine, som har mistet en smule penge på defekte USB’er. Men heldigvis ikke så mange.
Det har hele tiden været meningen, at det skulle udkomme på et fysisk medie, og vi syntes, at USB’erne var et godt valg. Vi har så fået leveret en masse USB’er, som vi ikke kunne få til at virke – end ikke med hjælp fra hele DTU.
 
NB: Kan I fortælle os lidt om jeres oprindelige vision med videoen?
Vores oprindelige vision var at lave et ’seriøs’ videoprojekt, som skildrer de mange dele af vores smukke by, København, og de skatere, der skater den.
Vi har ville prøvet at vise, at vi bor en i by, hvor der er virkeligt mange gode spots og en stor skatekultur. Og da vi syntes at den by og den skatescene, man er knyttet til, former ens skateboarding, er det kun oplagt at lave en video, som (ud over tour-partsne) kun skildrer dette. 
 
NB: Hvordan afviger det endelige resultat fra det.
Videoen er langt fra perfekt, men vi er tilfreds med resultatet, som vi syntes, ligger ret tæt på den oprindelige vision. Dog kunne vi godt have tænkt os at få flere med.
 
FB: Havde I fra begyndelsen et regelsæt eller en idé med videoen, som I følte, at I igennem produktionen blev nød til at gå på kompromis med eller ændre? 
Den originale vision var, at alle partsne skulle være filmet i København og omegn. Det har vi gået lidt på kompromis med i Hjaltes part. Men da Hjalte mere eller mindre tager til Malmö to-tre gange om ugen, hører det jo også med til hans København. 
 
FB: Var der flere skatere, I gerne ville have haft parts med i VoresKBH, som der enten ikke var plads til, ikke havde tid, eller bare aldrig kom med ud på street-filmer-mission? 
Masser! Der er rigtig mange fede skatere i København, som vi rigtig gerne ville have set meget mere til. Nogle af dem er bare lidt for undergrund til at filme, nogle vil heller køre bajere ned end at køre på skateboard, og så har der jo også været andre projekter, som de måske har skulle filme til. 
 
NB: Pådrog I jer forskellige roller gennem processen, i så fald hvilke roller og hvordan påvirkede det videoen?
Laurent var fast opsat på at lære at filme, hvilket har været til kæmpe fordel for projektet. Det har resulteret i, at der kom rigtig meget footage i kassen gennem hele forløbet og især til sidst, hvor Emil skulle redigere.
 
 
NB: Er der nogle gode kampe at fortælle om?
Masser af gode kampe på boardet, som kan ses i ”Struggle-traileren”. Men ellers ikke.
 
NB: Hvad er nogle af udfordringerne ved at filme på nye spots. 
Så snart man har vænnet sig til spottet, er der ingen andre udfordringer end en selv. Men det gælder vist generelt om skateboarding.
 
FB: Hvilke spots har været de bedste at skate, og hvilke var de bedste at filme på? 
Emil: Jeg synes altid, at Jarmers er det bedste at skate – gode curbs og et fuldstændigt plant underlagt. Men Jarmers er samtidigt det absolut sværeste sted, at få filmet noget på. Curbsne er lige lidt højere end andre steder, de fleste ting er lavet, osv… Men uden for Danmark har Abu Dhabi helt klart være det bedste sted, at tage på filmer tour til. Det er ikke blevet fuldstændig voldtaget, spotintensiteten er enorm, der er masser af anderledes spots, ingen steder man bliver kicket, masser af lys om natten og lækkert vejr.
Laurent: De bedste sessions for mig var faktisk bare da vi cyklede rundt og ledte efter spots. Nogle dage mødtes vi, valgte et område i byen vi ikke kendte, og tog bare en gade af gangen. Det var en virkelig god måde at holde tingene lidt kreative og spontane på. Nogle gange kom vi hjem nærmest  uden at have skatet, men de dage hvor man fandt den lille urørte perle... fest! Hehe…
 
FB: Har skaterne selv valgt musikken til deres parts? Og hvis ikke, på hvilken baggrund har du/I så valgt musikken til videoen? 
Ja, alle har mere eller mindre selv valgt deres musik. Det, synes vi, giver hver part et mere personligt præg. Hver person har som regel kommet med et par forskellige forslag, og så har vi set, hvad der har fungeret bedst. Da Rasmus’ part blev blandet sammen med friends-parten, valgte Emil musikken til det. 
 
NB: Hvem er den største lille kælling at arbejde med?
Vi har vist alle sammen haft vores øjeblikke, men hvis I nogensinde har set de nye Snickers reklamer, så ved I, hvordan Kim bliver, hvis han ikke får nok at spise. 
 
NB: Videoen er et uafhængigt projekt, men sponsoreret af Streetmachine – hvordan fungerer det?
Det fungerer sådan, at vi har været så ekstremt heldige, at Streetmachine har valgt at bakke op om projektet, og at vi samtidigt fuldstændig selv har kunne styre projektet. Vi håber, at Streetmachine på den måde får en masse positiv omtale ud af det. 
Vi har i hvert fald været glade for opbakningen! 
 
NB: Hvad er nogle af jeres yndlings elementer ved videoen?
Det har været sjovt at se, hvordan projektet udviklede sig hen over 2012. Mange af partsne i videoen har ikke været planlagt. De endelige parts i videoen er blevet med de folk, der har haft lyst til at være med. Det synes vi har været med til at give videoen sin charme.
 
 
FB: Hvilken/hvilke skateboardvideoer er jeres favoritter og inspirationskilder?
Emil: For mit vedkommende er det nok de videoer, som jeg er vokset op med, der stadigvæk inspirerer mig mest  fx The Reason + andre transworld videoer fra samme tid, de flest CodeRED-vidoer (specielt #4), 411 #37-#49 og Yeah Right - for bare at nævne et par stykker. Men det er fordi, jeg har et helt andet forhold til de videoer – det var noget stort, når der kom noget nyt, selv dengang jeg startede med at skate. I de store skateboardvideoer, som er blevet produceret de seneste par år, synes jeg, at nyhedsværdien og overraskelseselementet er ikke eksisterende. I og med at alt skal være så let tilgængeligt, og der skal være så meget af det, er der en stor sandsynlighed for, at man allerede har set sin helts nye moves udført i et eller andet lamt hal klip. Det er derfor generelt mere inspirerende at se på nogle knap så overeksponerede skatere. 
Men af de nyere produktioner er jeg ret klar på alt det, Pontus han laver. Jeg synes, at det er fresh og anderledes i forhold til det mere traditionelle amerikanske skateboard look – både med hensyn til trickvalg, spotsvalg, filming og redigering. Og i samme boldgade har vi Minuit-drengene. Men der er en Japansk makker, som jeg er helt klar på. Han hedder Takahiro Morita, har jeg lige googlet mig til, og han har lavet nogle ret fede - men meget lange - japanske videoer, som alle sammen hedder noget med FESN (Far East Skateboard Network). Han har vist også filmet en del til Minuit-produktionerne. 
Laurent: Der er utrolig mange skatevideoer, som jeg har været vild med, men senere lidt gået fra igen. Jeg er mere eller mindre enig med Emil, men hvis jeg lige skal nævne nogle skatevideoer, som jeg stadig kan finde på at se igen, og har lidt haft i hovedet mens vi arbejdede på VoresKBH, vil jeg sige: Eastern Exposure, Photosynthesis, FTC Penal Code 100a, Modus Operandi og CodeRed. Ej ok, der er alt for mange til at gå i gang med det her! Men helt sikkert også Pontus' videoer.
 
FB: Laurent, nu hvor du er begyndt at bevæge dig ind i filmernes univers, hvilke udfordringer har så været de største? 
Altså, helt klar den største udfordring var at komme ind i alt det der ISO-, blænder-, lukker-crap! Der var et par gange jeg blev nød til at undskylde til nogle af drengene, at mine indstillinger ikke levede op til VoresKBH-standards'ne.
Der ud over det var det ikke så galt. Jeg kan ikke rigtig brokke mig over at skulle stå i kulden, eller følge rundt efter en i et par timer, fordi dét har jeg puttet så mange filmere igennem i løbet af årene!
Hvis jeg skal finde på noget, som jeg kan huske var lidt stress som en ny filmer, så er det det pres, der faktisk er på én, mens man filmer. En skater kan måske bruge 100 forsøg på et trick, men når den ene gode er der, er det så meningen, at det burde være færdigt. En filmer kan filme de missede forsøg perfekt hver eneste gang, men det er faktisk kun den ene gang, hvor han lander tricket, at ens filmning betyder noget. Ellers må begge starte forfra. Det er en slags konstant fokus, der skal holdes - kommer man til at give det et dårlig forsøg, er det helt sikkert, at det er der, han laver sit trick. 
 
FB: Kommer vi til at se mindre til dig foran kameraet nu, hvor du er begyndt også at være bag det? 
Laurent: Det tror jeg ikke. Synes faktisk at det, at have muligheden for at kunne hoppe mellem foran/bag kameraet på en session, er en ret god måde ikke at skulle sætte for meget pres på ens skating - på en eller anden måde så gør det dét lettere at lave tricks.
 
FB: Emil, hvordan føles det altid at blive filmet af folk, "der ikke kan finde ud af at filme", og hvordan tackler du den situation, så du stadig kan koncentrere dig om dine tricks? 
Emil: Nu er Laurent heldigvis blevet rigtig god til at filme, og vi har yderligere haft stor glæde af Kims kameraføring på vores tours, så det har ikke været særligt relevant. Det vigtigste er også, at det bare kommer i kassen, og så kan man altid sortere i det bagefter. 
Men det er altid svært at koncentrere sig om sit trick, når man kan se, at kameramanden ikke koncentrere sig eller ikke gider. Men det er bare lige at sige til sig selv en gang i mellem, at man kun gør det fordi, at man synes, at det er sjovt. Og det gælder også, når man ikke er foran kameraet.
 
MW: Hvordan føles det altid at skulle redigere sin egen videopart?
Vi har prøvet at få Andreas Risby Mortensen til at redigere Emils part, men han havde desværre travlt med sit eget liv – forståeligt nok.  
 
 
NB: Med en kultur af kids, der filmer og smider video op på sider som YouTube på daglig basis, hvorfor så bruge over ét år på at skabe en skateboardvideo?
Der kommer længere og længere mellem de store skateboardproduktioner, og det synes vi, er synd. Så vi har prøvet at lave noget, som forhåbentligt ikke vil gå i glemmebogen så hurtigt, som det desværre tit er tilfældet med de kortere youtube-videoer. Og så er det også fedt at nørde og bruge ekstra meget tid på nogle projekter, som tit giver en større tilfredsstillelse i sidste ende. 
 
NB: Synes I, at det er vigtig for kvaliteten og indholdet af skateboardvideoer, at de forbliver uafhængige?
Kvaliteten af en video afhænger ikke af, om de er uafhængige eller ej, men udelukket af samspillet mellem de personer, der er bag og foran kameraet – det er en smuk gade-ballet.
Men vi syntes helt klar, at det er vigtigt, at der er uafhængige projekt. Vi syntes, at de uafhængige projekter har meget mere charme. Ikke mindst fordi at de tit er lavet af folk i deres fritid, og som kun gør det, fordi de kan lide det.
 
FB: Det er ret interessant. Det, I siger, er, at folk, der får penge for at lave videoer, ikke går så meget op det, eller måske endda ikke kan lide det de laver. I hvert fald ikke ligeså meget som dem, der gør det i deres fritid. Mener I også, det hænger sådan sammen med pro skatere i forhold til folk, der bare skater i deres fritid?
Det er rigtig interessant! Men lad os lige forholde os til det, vi siger. Vi siger ikke, at folk, der får penge for at lave f.eks. skateboardvideoer, ikke går op i det, de laver. At blive så god til noget, at man får penge for det, kræver selvfølgelig kærlighed, engagement og måske en beslutning om, at man vil leve af det, fordi man elsker det. 
Det handler ikke om budgettet til videoen, det handler ikke om de vildeste tricks, det handler ikke om spots’ne, det handler ikke om den tekniske kvalitet, men det handler mere om den stemning, der bliver skabt i videoerne. Her tænker vi mere specifikt på homie-videoer, der tit er meget personlige.
Men det er jo generelt svært at sætte fingeren på, hvad der gør, at en skatevideo er god, og hvad der gør, at den appellerer til en. Det er meget subjektivt. Vi synes bare, at når folk laver skateboardvideoer 100 % frivilligt, tilføjer det noget specielt. Men dermed ikke sagt, at alle uafhængige videoer er bedre end andre ikke-uafhængige videoer.
Men for at komme tilbage til det oprindelige spørgsmål: Nej, vi synes ikke, at det hænger sådan sammen. 
 
FB: I skriver (i jeres intro tekst på videoen's vimeoside) Kbh's skatescene har forandret sig meget de sidste 10 år. Hvordan forestiller I jer, at den kommer til at forandre sig de næste 10 år?
Fælledparken, CPH-PRO og alle de mange nye spots, har allerede formet skatescenen en del. Og København har fået meget eksponering især i gennem CPH-PRO. Men det er sgu svært at sige, hvor vi er på vej hen. Man ser en tendens til, at mange af de nyere danske skaters er meget inspireret af de lidt mere 'undergrunds' bevægelser som f.eks. Polar, og den mere rå side af skateboarding. Med kameraer, som bliver billigere og billiger, og med internettet hvor det er blevet meget let at dele det, man laver, er folk ikke så afhængige af de store skateboardmedier, som man engang var. Man kan forestille sig, at lokale scener bliver stærkere og mere relevante for folk end ”the American Dream”, og at netværket og den kommunikationen mellem scenerne og skaterne kommer til at vokse. 
Vi håber bare på, at der stadigvæk er nogle, der gider at ’gå på opdagelse’ i byen, og holde streetskating i live. Og at de gider bruge mere tid end tre eftermiddage i royal eller fælledparken på at filme deres introduktions video til deres ny sponsor, fredagsjuice, 10 tricks a la Berrics-style, eller lign. 
 
NB: Hvad er det næste fra jer som et crew og videomagere?
Der er ikke de store planer om noget nyt endnu - andet end at blive ved med at skate Københavns gader tynde.  

TAK! 

Du kan se videoen her:
http://vimeopro.com/streetmachine/voreskbh




Til artikeloversigten

<
VoresKBH interview

Kalender
Søg
Annoncer
Banner:74
Banner:38
Afstemning
Hvad vil du se mere af i vores blade?

 Interviews
 Checkouts
 Skate billeder
 Reportager
 Reklamer
 Impressions
 Flere pro skatere
 Mere i brevkassen!
 Færre pro skatere
Stemt i alt: 1668

Citatet
"Mr. Bean er død"
- Kim Kadett
Kontakt
Online redaktør
Frederik Bengtsson

24 90 90 20

Annoncørinfo

Wdbm.dk udvikles og
drives af:
SUMOstudio
 
CMS website by SUMOstudio