2014 wunderbaum
 
ARTIKLER   GALLERIER   BLADENE   KALENDER   LINKS  

BLOGS:   ANTAGONISTEN   BLOGGAH   ISKØLIG BLOG   RAMOICAMO  
11.01.2011 / Prödukts: boob
Af: Per And
En sjælden gang imellem dukker der et produkt op, som man bare må eje. En tragt, der ilter rødvinen, mens man skænker den. En sex swing. En opsamling af Dave Carnies skriblerier for Big Brother. Her er noget, der skal forestille en anmeldelse af sidstnævnte.

Hvis du aldrig har hørt om Dave Carnie eller Big Brother, så læs lige dette interview, før du læser videre.

Da jeg skulle finde et billede af bogens forside, fordi jeg er lidt doven og egentlig ikke gad at forsøge at tage et pænt billede af bogen, gik jeg naturligvis på Google og søgte på titlen "boob". Jeg havde ikke overvejet, hvad det ville føre til, men det kan de fleste nok regne ud. Det er svært at tænke på patter, når man lige har bladret rundt i 700 sider med nogle af de bedste artikler, produktanmeldelser, brevkassesvar og interviews, der nogensinde er bragt i et skateboardblad. Eller faktisk er det ret oplagt at tænke på patter. Det er det jo altid. Men nu skal det handle om bogen. For selvom jeg fik mit anmeldereksemplar med beskeden "Du kan bare skrive, at det er den vildeste bog nogensinde", og det ikke ville være langt fra sandheden, fortjener den lidt mere end det.

"boob" er Dave Carnies bedste bidrag (udvalgt af ham selv) til skateboardbladet Big Brother. Teksterne er præsenteret i kronologisk rækkefølge fra hans første bidrag i 1991 til bladets død i 2004. Den rummer så vigtige ting som:

- Coveret til og historien bag The Worst Issue Ever.

- Interviews med Slayer, Danzig, Cannibal Corpse, Insane Clown Posse, Larry Flynt, Chad Muska, Simon Woodstock, Nate Sherwood, Andy Roy, den homoseksuelle pro skater Jarret Berry og Arlo Eisenberg (tidligere professionel inliner), hvor alle billedsekvenserne endte med, at Carnie og Nieratko (klædt i Steve Irwin-uniformer) nedlagde Arlo.

- De første to udgaver af den legendariske Skate doll Action Squad, hvor plasticudgaver af Rob Dyrdek, Rick Howard, Mr. T., Dave Carnies pik med flere tager på syge eventyr.

- Historien om Dave Carnies ballet, "Me, Skateboard", han opførte til Slam City Jam i 2000.

- En forfriskende negativ genfortælling af en aften med Mike Vallelys poesi.

- Gary The Cat.

- En fascinerende fortælling om Dave Carnies oplevelser med hæmorider og stort set alt andet mellem himmel og jord - inklusive en hel del Jackass-løjer.

Det er 700 siders voldsomt god underholdning, der har sat sit aftryk i de fleste, der nogensinde har læst Big Brother, og blandt andet har været med til at inspirere undertegnede til at skrive. Bogen har i øvrigt både navn og coverbillede til fælles med Big Brothers tredje skatevideo Boob.

Hvis din lokale skateshop ikke allerede har bogen, kan de bestille den hjem fra California Sports. Den koster 249,-



Irritationen over det lille b i boob forsvinder straks, når man læser instruktionen på bagsiden af bogen. Der er ikke kun én titel, men hele tre. boob forfra, boob bagfra og en poop, hvis man vender bogen på hovedet foran et spejl. Et stort stykke grafisk arbejde!



Til artikeloversigten

<
Prödukts: boob

Kalender
Søg
Annoncer
Banner:38
Banner:74
Afstemning
Hvad vil du se mere af i vores blade?

 Interviews
 Checkouts
 Skate billeder
 Reportager
 Reklamer
 Impressions
 Flere pro skatere
 Mere i brevkassen!
 Færre pro skatere
Stemt i alt: 1668

Citatet
"Jeg lavede en flødebollemaskine her den anden dag"
- Rasmus Sand
Kontakt
Online redaktør
Frederik Bengtsson

24 90 90 20

Annoncørinfo

Wdbm.dk udvikles og
drives af:
SUMOstudio
 
CMS website by SUMOstudio