23.06.2008 / Skatecity Haderslev
Af: Morten Hansen
SkateCity Haderslev - en skatepark med 700 kvadratmeter skatehal og 2600 kvadratmeter udendørs streetplaza - er ved at blive en realitet. Manden bag projektet - Morten Hansen - fortæller her om idéen.
SkateCity Haderslev bliver en realitet
Siger navnet SkateCity Haderslev dig noget?
Navnet SkateCity var fra foreningens start i oktober 2004 udtryk for en vision – Visionen om en by med et hus, hvor skateboarding, streetkulturen og byrumsidrætten har de ultimative vilkår for at dyrke livsstilen. SkateCity er nu med Haderslev Kommunes godkendelse kommet et kæmpe skridt nærmere en realisering, og efter planen vil de første mursten blive lagt i foråret 2009.
Som skater kan du se frem til over 700 m2 indendørs minirampe bowl, og udendørs finder du mere end 2600 m2 beton street plaza med inspiration fra bl.a. Barcelona, DC Skateplaza med et stænk af park. Bygningens vægge hælder som banks og kan skates, streetbasket areal og tribuner indendørs kan skates, og i det hele taget vil arkitekturen præges så bygningselementer, tribuner og bi-arealer er skateable.
Skateparken er kernen i et stærkt koncept som også indeholder funktioner som undergrundsspillested med café/bar/shop, øvelokale containere, multimedieværksted, boulder og klatrevægge, multifunktionelt streetbasket areal og en stærk projektkultur, som giver en masse muligheder for at stifte samarbejde og lave projekter.
At vi i dag står med SkateCity, godkendt af kommunen, med det det har udviklet sig til igennem næsten 4 års arbejde er lidt surrealistisk, selv for den flok skatere som har arbejdet med projektet. Det er blevet så meget bedre end vi nogensinde havde turdet håbe på, og det har lokale og anlægsfonden, embedsmændene i Haderslev kommune, lederen af det lokale Kulturhus Erik Koch, Rambøll Haderslev, Cebra arkitekterne en masse andre som selv ved hvem de er, en stor andel i. De troede på vores store planer og har alle givet en uvurderlig hånd med på vejen, også når der ikke lige var penge i kassen.
Som skater er jeg bare træt af at skulle tage til København, Malmø og Hamborg for at få noget ordentligt at skate på. Inden længe er lidelser om forfærdelige ramper og lange vintre med regn, sne og våde veje, hvor sommerens udbytte på skateboard var ødelagt og skulle opbygges på ny, fortid i Haderslev. En situation som er et godt billede på de flaskehalse der har besværliggjort dagligdagen for skatere generelt, men især når man bor lidt udenfor storbyen.
At få faciliteter der vender hele denne situation på hovedet vil have uvurderlig betydning og jeg håber at andre bliver inspireret til at tage kampen med kommuner og myndigheder op. En fremtid med et regionalt streetmekka i Haderslev, Århus, Ålborg, Odense og København der ligesom Copenhagen Skatepark tager ansvar og er midtpunkt for organisation, udvikling, faciliteter og aktiviteter, vil for alvor være en model der kunne sætte skub i skatemiljøet. Og så uden at være afhængig af en forening i hver flække der bare vil have noget at skate på. Bare se på hvad William Frederiksen og københavnerbanden har fået udrettet siden Copenhagen Skatepark blev opført. De har været forbilleder for os i Haderslev på mange måder.
Efter 4 års arbejde med kommuner, sidder jeg og griber mig selv i at kalde dette fænomen en selvorganiseret sundhedsnomade, med regionale fyrtårne hvor arkitekturen fremmer fysisk bevægelse og spontane møder. Så lige en lille advarsel. Hvis du skal lave tricks og især hammers i de kommunale korridorer, så pas på, det er ikke uden bivirkninger, men det kan åbenbart give pote hvis du sætter den. ?
SkateCitys mantra - Bones heal - Chicks dig scars - Pain is tempoary - GLORY IS FOREVER – så gå nu ud og gør det ordentligt i stedet for at fedte rundt med det.
Hold øje med Wunderbaum for mere SkateCity nyt.
Mvh
Morten Hansen og SkateCity Haderslev
Ps. Sidder du med 8-10 mio. kr. som du gerne vil bruge på et godt projekt så kontakt venligst Morten Hansen fra SkateCity. Mindre kan også gøre det.
Til artikeloversigten
|
|

Kommenter:
Du skal være registreret og logget ind for at kunne skrive kommentarer, indlæg og private beskeder på Wunderbaum.
23.06.08 / Skatecity Haderslev
det ser sgu fedt ud!!!
23.06.08 / Skatecity Haderslev
Minder om tony hawk banerne..
23.06.08 / Skatecity Haderslev
Af
Daniel (Park skater)
- 14:42
Holy crap..!
23.06.08 / Skatecity Haderslev
HELL YEAH! Det lyder sku fedt!
23.06.08 / Skatecity Haderslev
Af
lennart - 16:10
Super sejt design på den bowl, hvem har tegnet den?
23.06.08 / Skatecity Haderslev
jeps..min mormor og morfar bor i haderslev... så jeg skal bare der ned hele tiden:)
23.06.08 / Skatecity Haderslev
Af
- 16:30
Hvor skal man skate street om vinteren?
23.06.08 / Skatecity Haderslev
Af
- 16:31
Street Plaza? det ligner da en normal skatepark!
23.06.08 / Satans!
Af
Sune (Skatestopper)
- 17:56
Hvorfor skal der gå så lang tid før det er færdigt!
23.06.08 / Skatecity Haderslev
...lige en lille rettelse ... hallen er ca. 1600 m2 hvoraf bowlen fylder lidt mere end 700 m2
streetplaza looket kommer til at fremgå mere af det endelige design.
Streetskate om vinteren kan foregå på det visualiserede basket areal, som er multifunktionelt. her vil tribuner kunne skates som ledges, små løse obstackles kan opstilles og der vil være mulighed for at montere en faltbar i gulvet ligesom på betonbanen i haderslev.
.. hvis det skal gå hurtigere så skal der gryn på bordet NU ;-) ..men gode ting tager tid om at modnes så jeg håber det blir vente tiden værd.
23.06.08 /
Af
Dørti - 19:28
Super fedt, tælløk.
23.06.08 / Skatecity Haderslev
Af
Silas (Skatestopper)
- 23:30
nok en af de bedste ting der er sket i denmark
25.08.08 / SYYYYYYYYYGT
Af
BØLL OG MARTIN !! - 12:01
FUCK DET BEDSTE EVER FOR HADERSLEV ILL BE THERE
HADERSLEV STYRER !!!
23.04.09 / Skatecity Haderslev
Af
Oliver - 20:58
Jeg er så jaloux. Jeg skal køre i bus en time for at komme til nærmeste skatepark. bor i aabenraa :(
|